mandag den 26. maj 2014

Fertilitetsbehandling del 2

Efter første forsøg på OUH hvor jeg blev gravid og efterfølgende aborterede, fulgte der yderlige 5 inseminations forsøg uden held.
Det at blev insemmineret var ikke noget der gjorde ondt eller kunne mærkes synderlig. Jeg blev scannet 2-4 gange inden og så når æggene var store nok, lagde de et kateter op med sæden. Jeg følte mig lidt oppustet efter, men det skyldtes mest den ægløsningsprøjten og ikke selv det at blive insemineret.
Men det værste var så vente tiden, jeg følte hele tiden at jeg havde symptomer på jeg var gravid, også var skuffelsen rigtig stor, når jeg så fik min menstruation og en negativ graviditets test.Heldigvis er jeg en af dem som blødte til tiden, altså ca 14 dage efter jeg var blevet insemineret, og ikke skulle gå og vente og se om det nu dukkede op. Så jeg havde ret hurtig klarhed.

De 14 dage der gik fra jeg var blevet insemineret til jeg måtte tage en test, var et helvede, pga de hormoner jeg havde fået, så legede min krop  at jeg allerede var gravid, jeg fik kvalme, brystspændninger og jag i underlivet. Men så længe symptomer var der, så levede håbet, i hvert fald i 14 dage, selvom det var gået galt en del gange inden, så var håbet der nok hver gang. Men  de sidste par gange var håbet blevet mindre, men inderste inde så troede/håbede  jeg stadig på det, og det var med til at det blev rigtig hårdt psykisk.

Jeg begyndte også at overveje om det nogen siden ville lykkes for mig, jeg vidste det ville være svært at blive gravid pga pco, men jeg havde ikke forestillet mig at det ville blive så svært at blive gravid.

Jeg havde aldrig tænkt at jeg ville opgive, men tilsidst har der været en del tanker omkring at hvad nu hvis det ikke lykkes med de forsøg jeg havde i det offentlige.Skulle jeg spare sammen til privat klinik, og håbe på det så lykkes der, eller skulle jeg forsøge at adopterer.

Men efter de 6 inseminations forsøg blev jeg indkaldt til samtale på OUH.. De forklarede mig hvordan reagensglas forsøg skulle forløbe, at jeg havde 3 forsøg plus hvis jeg havde æg i fryseren og det først talte som forsøg, når æggene var sat op igen.
Jgg følte mig rimelig fortrøstningsfuld da de sagde det ville lykkes for 2 ud af 3 kvinder at blive gravid indenfor de 3 forsøg, men tanken var der også om jeg så var den 3, altså den det ikke lykkes for.

onsdag den 21. maj 2014

Det bliver en ....

Ja i går var jeg så til kønsscanning, jeg fik et gavekort i fødselsdagsgave af min veninde, og glædede mig rigtig meget til at se babyen igen og var rigtig spændt på kønnet.

Det var et gavekort til scanningsklinikken i kolding, og det var en kanon oplevelse. Sygeplejersken der scannede mig forklarede rigtig meget undervejs og var rigtig sød.Et sted jeg varmt kan anbefale. Ret hurtig kunne hun se at der var noget der strittede, så ja jeg skal have en lille dreng.



 Det var vildt hvor meget han er vokset på 3 uger hvor jeg var til nakkefoldsscanning. Han var rigtig livlig men ville ikke rigtig vise hvad han havde imellem benene, han lå med benene over kors det meste af tiden, men det lykkes efter et par forsøg at se hvad der gemte sig mellem benene :-)
Her er der ingen tvivl om at det er en dreng :-)

Det største var at høre hjertelyd. Det var en hel vild oplevelse, og det har gjort det hele meget mere virkelig og det er rigtig rart at jeg kan sige han i stedet for babyen eller den.

Han kunne bedst lide at ligge og putte sig lidt, jeg synes det så rigtig kært ud.
 


 

mandag den 19. maj 2014

Fertilitetsbehandling del 1

Selvom jeg nu sidder og er gravid i uge 16, så har det været en rigtig lang kamp at komme her til.
Derfor vil jeg prøve at fortælle lidt mere om hvordan jeg har oplevet behandlingsverden og hvad jeg har været igennem. Og det har bestemt ikke har været nogen dans på roser.
Jeg har valgt at dele op i  nogen afsnit, for ellers kommer i aldrig igennem den :-)

Bare det at gå til lægen og fortælle at man gerne ville henvises til fertilitetsbehandling, var et rigtig stort skridt for mig. Jeg havde overvejet det rigtig meget og snakket med min papmor og veninde om det, men jeg var rigtig bange for hvad lægen sagde, om hun nu prøvede at snakke mig fra det, eller om hun ikke ville henvise mig. Men hun tog faktisk bare de prøver der skulle tages og henviste mig.
Hun spurgte lidt omkring om jeg havde overvejet mit valg og hvad jeg ville gøre når barnet blev syg eller jeg skulle arbejde i weekenden, men jeg var temmelig afklaret og så var det ikke noget problem.
   billedet er lånt her :http://www.bt.dk/brevkasser/brevkassen-jeg-er-ufrivillig-barnloes

Inden jeg startede i behandling tænkte jeg rigtig meget over hvad andre folk ville sige omkring mit valg. Jeg tænkte at det jo ikke er normalt at vælge som jeg gjorde og var overbevist om at alle havde fordomme omkring det. Men jo længere tid jeg har været i behandlingsystemet, jo mere kom der frem i medierne og flere og flere stod frem og fortalte deres historie.
Jeg fandt rigtig meget hjælp på nettet hvor andre beskrev deres forløb og hvordan det er at være selvvalgt enlig mor. Og jeg håber lidt at jeg kan hjælpe andre der står i den samme situation, og føler sig alene, både med beslutningen, men også i behandlingsverden´s op og nedture.

Da jeg startede fertilitetsbehandling var jeg rimelig grøn, tænkte at det ikke ville være så svært, hverken at blive gravid. eller klarer det ret psykisk.
Jeg havde ikke gjort mig særlig mange tanker omkring hvordan det ville være at skulle ligge med spredte ben. ikke kun for en læge men nogen gange op til 5-6 mennesker.
Første gang at jeg skulle scannes indvendig, husker jeg ret tydelig, jeg prøvede at koncentrerer mig om noget andet, og ikke om den læge der nu undersøgte mig. Men efter nogen gange så tænkte jeg faktisk ikke særlig meget over det mere, det var bare noget jeg gjorde for at få opfyldt mit ønske, og til sidst blev jeg faktisk lidt lige glad.

Det fysiske altså det med at sprede ben for fremmede, var en lille ting i forhold til det psykiske jeg har været  igennem. Jeg troede jeg var forberedt på det, men det var jeg ikke. Jeg tro det flere gange kom bag på mig hvor hårdt det var. Men set i bakspejlet så tror jeg ikke jeg eller nogen kan forberede sig psykisk på det man skal igennem når man er i fertilitetsbehandling, men mindre man har prøvet det før.
Jeg tro det kommer bag på mange, jeg var nok lidt mere naiv end gennemsnittet, , men den rutsjebane tur man skal igennem ved hvert forsøg er et helvede for at sige det mildt.
Hver gang jeg startede en behandling var det 1 måned i uvished. Det hele startede med at ringe til fertilitetsklinikens telefonsvarer, derefter venter og hører om de havde tid til at jeg kunne komme i behandling .Så startede jeg med hormorner.

Jeg husker da jeg blev gravid ved 1.insemination, jeg var glad og tænkte nu skulle jeg være gravid og at jeg ville få et barn 9 måneder efter. Så det kom som et stort chok at jeg begyndte at bløde og endte med at aborter. I min verden var dette ikke en mulighed, altså at jeg kunne aborter, det skete jo kun for alle andre.Det viser lidt at jeg på det tidspunkt stadig troede alt nok skulle gå godt, men efter 2 års behandling/kamp inden det lykkes, er jeg blevet meget mindre naiv og er blevet mere realistisk omkring det hele.

tirsdag den 13. maj 2014

Køb af de første baby ting

Jeg har længe skubbet det at købe noget til den lille, for jeg har været rigtig bange for at det skulle gå noget galt, men efter nf-scanningen tvang min veninde mig næsten ud for at købe noget til den lille. Vi havde snakket meget om hvad det skulle være, men min papmor mente vi selvfølgelig skulle købe det tøj som den lille skal have på hjem fra sygehuset.Så det blev det.
Det var ikke helt nemt at finde noget neutralt tøj, men i h og m fandt vi et rigtig sødt sæt.

Der er både hue,  en lang ærmet bodystocking, sparkedrag, et par bukser og en t-shirt, så den lille skal nok kunne holde sig varm, selvom det er november jeg skal føde.


Udover det sæt, har jeg fået rigtig mange ting gratis via facebook, mest tøj, både til en pige og dreng.
Men jeg skal til kønsscanning på næste tirsdag og jeg glæder mig rigtig meget, både til at se den lille igen men også at vide hvad kønnet bliver. Jeg håber det bliver lidt nemmere at forholde sig til.
Flere i min familie er overbevist om at det bliver en pige, men jeg har selv ingen anelse og glæder mig rigtig meget, lige meget hvad der kommer.

lørdag den 3. maj 2014

Nf-scaning

Så kom dagen endelig hvor jeg skulle scannes, jeg var rigtig nervøs og bange for om der var noget i vejen med den lille.
Men sygeplejersken som scannede mig, sagde ret hurtigt at der var et fint hjerte der bankede, og scannede mig videre og sagde at alt så fint ud.
Den lille ville ikke rigtig vågne så hun kunne måle det hun skulle, så jeg skulle lige prøve at vække den ved at ryste underkroppen. Det vækkede den lille og hun kunne nu måle det hun skulle.Jeg nu er min termin rykket frem til 3/11, pga den lille allerede måler 7 cm. Så det er vildt at tænke på at jeg snart et 14 uger henne.
Nu er det meste af familien blevet informeret om at jeg er gravid og at jeg er blevet gravid med donorsæd, og heldigvis har familien reageret positivt.